Airshoppen Taxfree

Handelsbetingelser

Når du skal flyve med en af vores samarbejdspartnere, har du mulighed for at bestille taxfree-varer i Airshoppen til levering ombord på flyet. Når du handler i Airshoppen, accepterer du de handelsbetingelser, som er beskrevet nedenfor. Vi forbeholder os ret til ændre disse handelsbetingelser i ethvert omfang, at det er nødvendigt (f.eks. i forhold til lovændringer eller ændringer i det tekniske set-up).

Afgivelse af ordre

Airshoppen skal have modtaget din bestilling inden det tidspunkt som angives i forbindelse med log-ind i Airshoppen – typisk 4 dage før afrejse. Du kan bestille varer til både ud- og hjemrejsen. Vær opmærksom på at ud- og hjemrejse bestillinger betragtes som 2 forskellige ordrer. Det betyder, at hvis du ønsker at gøre brug af vores ”4 for 3”-kampagne eller øvrige tilbud, skal varerne bestilles til samlet levering på enten ud- eller hjemrejsen. 

Når du har afgivet din ordre eller foretaget en ændring i Airshoppen, skal du klikke på "Få opdaterede ordreoplysninger", så modtager du en e-mail med opdaterede oplysninger om ordren. Bemærk, at uanset om du klikker på knappen eller ej, trækkes det senest opdaterede totalbeløb, der er angivet i din indkøbskurv, via din valgte betalingsmetode, når betalingsfristen udløber.

Du vil modtage en e-mail med den endelige ordrebekræftelse, når vi har pakket din ordre (ca. 4 dage inden afrejse). En købsaftale, som disse handelsbetingelser er underlagt, indgås først, når vi har bekræftet din bestilling, og du har via den oplyste e-mailadresse modtaget den endelige ordrebekræftelse. Vi opfordrer dig til at gemme den endelige ordrebekræftelse til eventuel kontakt med Airshoppens kundeservice.

Hvis du ikke angiver en betalingsmetode og betaler din ordre, inden bestillingsfristen udløber, og du heller ikke annullerer din ordre, vil ordrer på kr. 300-2.000, som indeholder mindre end 10 produkter, blive pakket og leveret ombord på flyet til dig. Til den tid kan du beslutte dig for, om du vil købe varerne eller ej. Dette er kun et tilbud til dig som kunde. Bemærk, at du altid kan benytte din returret.

Ønsker du at annullere din ordre, skal det ske ved aktivt at trykke på annuller ordre eller fjerne de enkelte varer i kurven ved at trykke på de røde krydser.

Du skal være fyldt 18 år for at kunne handle i Airshoppen.

Ændring eller annullering af ordre

Du kan ændre i din bestilling af taxfree-varer, pladser og mad ombord frem til det tidspunkt som angives i forbindelse med log ind i Airshoppen - typisk 4 dage før afrejse. Efter dette tidspunkt er det ikke længere muligt at ændre i bestillingerne. 

Du kan dog altid fortryde dine køb af taxfree-varer, når du modtager dem ombord på flyet. Se afsnittet om fortrydelses- og returret herunder.

Priser

Alle priser er angivet i DKK og er inkl. moms og eventuelle afgifter. Priser på bestillingstidspunktet er gældende.

Dette sortiment er gældende på flyvninger fra Danmark i perioden 15. maj 2023 - 1. november 2023 samt 1. november 2023 - 14. maj 2024. Der tages forbehold for ændringer af toldreglerne, trykfejl, manglende vareleverancer fra underleverandører samt force majeure (herunder faglige konflikter og epidemi/pandemi). De anførte butikspriser i dette sortiment er oplyst fra vores leverandører og tager ikke hensyn til eventuelle tidsbegrænsede kampagner el. lign. Butikspriserne er per februar 2023 samt august 2023 og henviser til fysiske butikker og ikke netbutikker. Visse varer findes kun på taxfree-markedet. I disse tilfælde er den anførte butikspris vejledende og udarbejdet i samråd med vores leverandører. Bemærk venligst, at udtrykket ”Taxfree” som tilbudt på EU-ruter betyder, at Airshoppen har betalt den gældende told og moms på varer, hvor dette er påkrævet. Dette giver dig mulighed for at købe til samme pris, som hvis du var på vej til en destination fritaget for told og moms.

Levering af taxfree-varer

Dine taxfree-varer udleveres til dig på din flyvning. Vi leverer varerne til dig om bord på flyet på udturen, hvis du har bestilt varer hertil. Varer bestilt til hjemturen vil blive leveret på hjemturen. Det er vigtigt, at du kontrollerer, at posens indhold modsvarer din bestilling, inden du forlader flyet.

Bemærk venligst følgende regler vedrørende udlevering af dine taxfree varer:
Rejser inden for EU leveres dine varer til flysædet i på rejsemålet.
Rejser uden for EU leveres dine varer til flysædet i afrejselandet.

Betaling

Du kan udelukkende betale for dine varer online i Airshoppen. Vi tilbyder forskellige muligheder for betaling med kort og Mobilepay.

Vores webshop benytter NETS Payment Solutions, som er Nordens førende udbyder af internet betalingsløsninger. Når du vælger at betale online føres du til en sikker og krypteret side hos NETS, hvor du kan indtaste dine kortoplysninger. Efter godkendt betaling vil du modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail. 

Du kan betale med følgende betalingskort: Dankort, Visa, MasterCard og Eurocard. Vi modtager også elektronkort (inkl. debit og maestro). Derudover kan du benytte MobilePay og ApplePay. Vi modtager ikke AMEX, Diners og My Holiday Card online.  

Vi trækker først pengene fra din konto, når din flyvning er lukket for ordre, inden varerne afsendes. Da vi behandler bestillinger til ud- og hjemrejse som 2 separate ordrer, betyder det, at vi hæver beløbet for bestillingen til udrejsen ca. 3-5 dage før afrejse. Ligeledes vil beløbet for bestillingen til din hjemrejse først blive hævet ca. 3 dage før hjemrejsedatoen. Der kan aldrig hæves et højere beløb, end det du har godkendt ved købet.

Taxfree-varer, pladser og mad bestilt til udrejsen, skal betales på udrejsen. Ligeledes skal taxfree varer, pladser og mad bestilt til hjemrejsen, betales på hjemrejsen. Du kan betale med et af følgende betalingskort ombord: Alle gængse former for kreditkort undtagen AMEX og Diners. Bemærk, at hvis du vælger at betale med kort om bord, kan der gå op til 2 uger inden pengene trækkes på din konto.

*Regler for debitkort: Ved køb for 200-800 euro skal ID-kort vises ved betaling. Ved køb for mere end 800 euro skal man forhåndbetale online inden afrejse eller betale med et andet kort ombord. 

Fortrydelses- og returret

Du kan tilføje og slette varer i din indkøbskurv frem til den dato, som er angivet i forbindelse med log-ind i Airshoppen - typisk 4 dage før afrejse. Du kan dog altid fortryde dit køb, når du modtager taxfree-varerne ombord på flyet. Leverer du varerne tilbage ombord, vil kabinepersonalet ikke afkræve betaling for de tilbageleverede produkter. 

Du har altid 14 dages fortrydelsesret på købte varer. Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, du har modtaget varen. Bemærk venligst, at fortrydelsesretten ikke gælder for tobak og alkohol.

Når varen returneres, og fortrydelsesretten benyttes, kan dette kun ske, såfremt varen returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Du må gerne pakke varen ud og prøve den, så længe du kan returnere den i væsentlig samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt. Husk at evt. emballage skal være intakt. 

Ved fortrydelse skal du selv afholde udgiften for forsendelse til Airshoppen. Købesummen tilbagebetales til dig ved bankoverførsel, når Airshoppen har modtaget varen og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for at benyttelse af fortrydelsesretten. Bemærk venligst, at du kun kan sende dine varer retur med PostNord.

Varen skal sendes til: 

Airshoppen 
Handlingsvej Øst 7
Hangar 276 
2791 Dragør 

Att. Kundeservice

Reklamationsret

Som forbruger har du 24 måneders reklamationsret på alle varer. For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare. 

Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du senest 30 dage efter levering, kontakte Airshoppen og forklare hvori fejlen eller manglen består. Afhængig af den konkrete situation, vil du få varen repareret eller ombyttet. Er dette ikke muligt, vil du kunne få tilbagebetalt købesummen eller få et af afslag i prisen. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet, skadeforvoldende adfærd, anvendelse af ukorrekt spænding, strømart, sammenstød og ulykker, hærværk og lignende. 

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Husk at medsende en kopi af din ordrebekræftelse samt din kvittering for betalingen. 

Vi ønsker glade og tilfredse kunder og opfordrer dig til at tage kontakt, hvis du oplever problemer med en vare, du har købt. 
Kontakt kundeservice på tlf. +45 32 47 76 72 eller anvend vores e-mail: airshoppen@airshoppen.dk.

Airshoppen 
Handlingsvej Øst 7
Hangar 276  
2791 Dragør 

Att. Kundeservice 

Erstatningsvarer

I sjældne tilfælde kan det ske, at en specifik vare ikke er på lager i den indpakning, som vi har i vores sortiment. Vi forbeholder os retten til i disse særtilfælde at levere den samme vare i en anden indpakning, hvis dette er muligt. For eksempel kan en solcreme, som normalt er på 400 ml blive leveret i 2 x 200 ml, eller en 3-pack mascara kan blive leveret som 3 enkelte mascara af samme slags og mængde.

Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Vi tager forbehold for udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, leveranceændringer fra vores leverandører, force majeure samt forsinkelser, som Airshoppen ikke kan kontrollere. Herunder leverancer som vi ikke kan opfylde, såfremt flyvninger som vores samarbejdspartnere er planlagt til at forestå, udføres af andre flyselskaber. Airshoppen kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab, herunder følgeskader, drifts- og omsætningstab, avancetab, tidstab, afsavnstab eller andet indirekte tab med mindre andet følger af dansk rets almindelige ufravigelige regler.

Bemærk venligst, at udtrykket ”Taxfree” som tilbudt på EU-ruter betyder, at Airshoppen har betalt den gældende told og moms på varer, hvor dette er gældende. Dette giver dig mulighed for at købe til samme pris, som hvis du var på vej til en destination fritaget for told og moms.

Produktansvar

Airshoppens produktansvar følger dansk rets almindelige regler for produktansvar. Produktansvaret for erhvervstingskader og produktansvar, som baserer sig på det i retspraksis udviklet produktansvar, er beløbsmæssigt begrænset til DKK 100.000 inkl. moms. Denne begrænsning gælder dog ikke for personskader. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er Airshoppen ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Oplysninger om produkter

Produkterne i Airshopppen er beskrevet med varetype, varemærke, og evt. kvantitet og alkoholprocent. Billeder af produkterne er søgt gengivet så realistisk som muligt, men af tekniske årsager kan det ikke garanteres, at produkternes virkelige udseende er gengivet helt nøjagtigt.

Tvister

Eventuelle tvister og søgsmål afgøres efter dansk ret af danske domstole.

Sikkerhed og behandling af personoplysninger

Brug af cookies