Airshoppen Taxfree

16

I Airshoppen tilbyder vi over 1.200 skønne produkter og vi håber du finder hvad du har brug for. Grundet udfordringer i den globale forsyningskæde, kan der være enkelte produkter som midlertidigt er udsolgte. Sammen med vores leverandører arbejder vi hårdt på at få dem hjem hurtigst muligt


Rejsetips til dig der rejser med børn


Der er meget at tænke på, når turen går til varmere himmelstrøg - særligt når børnene skal med på rejsen. Airshoppen har samlet en række gode råd så jeres ferie bliver en god oplevelse.

Solbeskyttelse

Når du rejser på badeferie med børn, er det især vigtigt at huske effektiv solbeskyttelse, da de ofte opholder sig i solen i længere tid ad gangen. Så husk masser af solcreme – og supplér gerne med en solhat og UV-sikkert tøj. Strandsko er perfekte til sarte børnefødder på stenede strande eller på varmt sand. Strandsko giver desuden en større skridsikkerhed på glatte poolfliser. Solbriller er også gode at have med, da de beskytter øjne og øjenomgivelserne.

After Sun er perfekt til at give kølende pleje til huden efter en lang dag i solen. Er uheldet ude, så lindrer Aloe Vera Gel effektivt mod solskoldning og mindre hudirritationer og Eight Hour Cream som er en universal creme lindrer tør og sprukken hud.

Klar til vandleg

Skal I på badeferie kan det være en rigtig god ide, at investere i et par svømme- eller dykkerbriller. De fleste børn elsker som regel at lege med, og i vand, men er oftest ikke så begejstrede for vand i øjnene. Derudover er Badedyr næsten altid et must på ferien. Rejser I med små børn, er de godt underholdt med vores lækre strandsæt fra Scrunch. Bestiller du hjemmefra, er I klar til vandleg med det samme I ankommer. Er der mulighed for at snorkle på feriedestinationen, så er det en rigtig god ide at medbringe snorkel og svømmefødder.

Sightseeing med Børn

Børn kan godt lide at komme ud og opleve verdenen. Et godt trick til at få historie og akitektur ned i børnehøjde, er at læse højt for børnene dagen før turen - når I holder Siesta eller om aftenen som godnatlæsning. På den måde er børnene forberedt på hvad de skal opleve, og de er meget mere nysgerrige. Husk nogle sportssko som er gået til. Børn med vabler, ømme fødder, iført dårligt fodtøj og sightseeing er ikke nogen god kombination.

En god rygsæk eller bæltetaske med plads til lidt af hvert, gør udflugterne lettere og sjovere. Glem ikke kasket eller solhat og komfortabelt tøj. Sørg for at have en ekstra t-shirt i tasken hvis der bliver behov for at skifte. Glem ikke solcreme og solstift som fast inventar i turtasken!

Siesta tid

Solen er stærkest midt på dagen, så her er det en god ide at holde siesta i skyggen. Er børnene er for store til at sove til middag, kan de sikkert nemt lokkes ind i skyggen med lidt nyt legetøj, eller måske samles med familien til en hyggelig spillestund i skyggen. Her er kortspil eller Ludo, en god klassiker der kan give timevis af sjov for både børn og voksne. Snacks og søde sager gør spillestunden endnu hyggeligere.


Tilbage til Inspiration


 

Lige nu anbefaler Airshoppen disse produkter



Se Airshoppens øvrige udvalg af tilbehør til ferien her