Airshoppen Taxfree

Bestil bagage

Når du bestiller din rejse, vælger du selv, hvor meget bagage du vil medbringe. Bestiller du f.eks. 14 kg indtjekket bagage + 6 kg håndbagage, bestemmer du selv, hvordan du vil fordele de sammenlagt 20 kg – så længe, at din håndbagage ikke overstiger 6 kg. Børn under 2 år kan medbringe 10 kg bagage samt en barne- eller klapvogn. 

Læs mere om vores bagageregler.

Har du brug for at medbringe mere bagage end det tilladte, har du mulighed for at tilkøbe ekstra bagage. Vær dog opmærksom på at en kuffert ikke må veje mere end 32 kg.

Vi tilbyder tilkøb af to typer af bagage:

Ekstra bagagevægt

Du kan bestille ekstra bagagevægt på kortruteflyvninger (Europa). Prisen gælder én vej.

Du kan bestille op til 20 kg ekstra bagagevægt per rejsende. Du kan betale for den ekstra vægt online eller ombord på flyet - sammen med eventuelle taxfree-varer du måtte have bestilt. 

Hvis du ønsker at købe ekstra bagage på lange rejser f.eks til Thailand, Mexico og den Dominikanske Republik, så skal du kontakte Airshoppen på airshoppen@airshoppen.dk eller telefon 32477672. Har du tilkøbt ekstra bagagevægt, eller deler du bagage med nogle af dine medrejsende, må kufferten ikke veje mere end 32 kg.

Ved bestilling af ekstra bagagevægt registreres dette altid på navnet som er øverst på rejsebeviset. Det er vigtigt, at du kan fremvise en ordrebekræftelse, når du checker ind i lufthavnen.

Hvis du forudbestiller ekstra bagagevægt, betaler du halv pris i forhold til, hvad overvægt normalt koster i lufthavnen. Du skal blot bestille den ekstra bagagevægt senest 5 dage før afrejse. Du kan fortryde dit køb indtil bestillingsfristen i Airshoppen udløber (denne fremgår øverst på siden, når du er logget ind – typisk 4 dage før afrejse). Bemærk at vi ikke refunderer pengene, hvis det viser sig at du alligevel ikke har overvægt i lufthavnen.


Specialbagage

Specialbagage som f.eks. golfbag, surfboard eller dykkerudstyr kan tilkøbes på alle flyvninger (dog i et begrænset antal per fly). Du registrerer dit sportsudstyr ved at ringe til Airshoppen på tlf. +45 32 47 76 72.

Se priser på specialbagage.